Danske ældres oplevelse af ændringer i egne kørefærdigheder

To forskere fra DTU Transport har undersøgt, om ældre bilister oplever, at deres kørefærdigheder ændrer sig med alderen. Forskerne har endvidere set på, om der er forskel blandt ældre mænd og kvinder med hensyn til oplevelsen af ændringer i egne kørefærdigheder samt eventuelle konsekvenser for omfanget af bilkørsel.

Af stud.psych. Marie Solitander Bohlbro og seniorforsker Mette Møller

Om undersøgelsen

Formålet var at undersøge, om ældre bilister oplevede, at deres kørselsmønster havde ændret sig og i så fald, hvad der lå bag sådanne ændringer.

Det er tidligere vist, at bilisters kørselsmønstre ændrer sig med alderen, fx i form af nedsat køretid, lavere hastighed, og undgåelse af visse situationer (fx nattekørsel, glatte veje, myldretid). Man ville derfor undersøge, om disse ændringer afspejlede, at ældre selvregulerede deres kørsel, det vil sige undlod at køre i situationer, hvor de oplevede nedsatte kørefærdigheder. Da ubehag også kan være en årsag til at undlade at køre, undersøgte man ligeledes, hvor meget ubehag de ældre bilister oplevede i forskellige trafiksituationer.

Forskernes teoretiske udgangspunkt var blandt andet den hierarkiske model, ”Goals for Driver Education”, som oprindeligt er udviklet i relation til uddannelse af nye bilister. Ifølge denne model kan kørefærdigheder opdeles i fire niveauer. De lavere niveauer vedrører selve manøvreringen af bilen, fx at reagere på uventede hændelser i trafikken og at holde afstand til forankørende. De to højere niveauer vedrører fx at vurdere, om man er for træt til at køre, og at være tålmodig over for andre trafikanter, selvom de begår fejl. I alt 14 kørefærdigheder og 20 køresituationer blev udvalgt til at indgå i undersøgelsen (se tabel 1 og faktaboksen).

     
   
   Tabel 1: De 14 kørefærdigheder  

Deltagere

I undersøgelsen gennemførte man et struktureret telefoninterview med 550 tilfældigt udvalgte ældre i hver af aldersgrupperne 75-79 år, 80-84 år og 85 år og opefter. Stikprøven var taget fra det danske kørekortregister, og der var cirka lige mange mænd og kvinder i grupperne. I relation til de 14 kørefærdigheder blev deltagerne blandt andet spurgt, om de oplevede, at deres færdigheder var bedre, dårligere eller på samme niveau som for 15 år siden. De blev endvidere blandt andet spurgt om, i hvor stort omfang de oplevede ubehag i de 20 specifikke køresituationer, og om de undgik nogle af disse situationer.

Oplevede de ældre, at deres kørefærdigheder havde forandret sig?

De fleste ældre bilister havde ikke oplevet ændringer i deres kørefærdigheder indenfor de sidste 15 år. Men når de ældre bilister oplevede ændringer, var der ikke kun tale om forringelser. De ældre oplevede også, at deres kørefærdigheder på nogle punkter var blevet forbedret.

 

 

 
     

De undersøgte køresituationer

  • At køre på motorvej
  • At køre gennem vejkryds uden lysregulering
  • At køre, hvor du har vigepligt
  • At køre, når der er mange cyklister
  • At køre gennem rundkørsler
  • At køre i tæt trafik
  • At køre lange ture
  • At køre på ukendte ruter
  • At køre ukendte steder
  • At køre i mørke
  • At køre, når det er glat
  • At køre hurtigt
  • At foretage venstresving
  • At foretage højresving, når der er cyklister
  • At overhale
  • At blive overhalet
  • At køre, når du føler dig træt
  • At køre, når du er utilpas
  • At høre radio under kørslen
  • At føre samtale under kørslen
       

 

 

Oplevelsen af forringede kørefærdigheder vedrørte oftest forringelser på de lavere færdighedsniveauer som fx at køre bil, når det er glat. Oplevelsen af forbedrede kørefærdigheder vedrørte oftest færdigheder på de højere færdighedsniveauer som fx at vurdere sikkerheden i en given situation.

Dette er i overensstemmelse med det, man generelt ved om aldersrelaterede kognitive ændringer. Man ved fx, at de sensomotoriske evner, som de lavere færdighedsniveauer er baseret på, forringes med alderen. På de højere færdighedsniveauer anvendes erfaring, som akkumuleres med alderen.

De ældre bilisters vurdering af deres kørefærdigheder var altså i overensstemmelse med, hvad man kunne forvente, baseret på viden om kognitive.

Hvilke situationer undgås?

Undersøgelsen viste generelt, at de ældre var tilbøjelige til at undgå de situationer, som de oplevede ubehag ved. De oplevede i højere grad ubehag i situationer,der var relaterede til indre tilstande, såsom træthed, end i situationer med kompleks infrastruktur, som fx rundkørsler.

Der er forskel på mænd og kvinder
Der viste sig at være forskel på, hvordan ældre mænd og kvinder oplevede deres kørefærdigheder, og hvilke ændringer de foretog på den baggrund. De ældre kvinder var mere tilbøjelige end de ældre mænd til at opleve en forringelse af deres kørefærdigheder og til at opleve ubehag ved kørsel. Ældre kvinder, der oplevede forringede kørefærdigheder, undgik desuden flere situationer end mænd, der oplevede forringede kørefærdigheder. Oplevelsen af forringede kørefærdigheder fik således i højere grad de ældre kvinder end de ældre mænd til at undgå at køre bil. Forskerne fremhæver, at det at ældre kvinder oftere og i flere situationer undgår at køre bil kan betyde, at de på længere sigt helt stopper med at køre, og at deres mobilitet dermed reduceres unødigt.

 


 

Kilder:

Siren, A., Meng, A. (2013). Danske ældre bilisters selvregulering i trafikken. DTU Transport Notat 10, 2013.

Siren, A. og Meng, M. (2013). Older drivers’ self-assessed driving skills, driving-related stress and self-regulation in traffic. Transportation Research Part F 17, p. 88–97


https://trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-26/Aendring-af-koerefaerdigheder
4 DECEMBER 2020